Anette Borgen (1959)

"Coaching er for mig kunsten at stille de rigtige spørgsmål."

Jeg har været selvstændig i 30 år – som coach, behandler og terapeut, som underviser og foredragsholder. Jeg brænder for at formidle personlig udvikling, sundhed, trivsel og velvære.

Siden 2006 har jeg været tilknyttet Manning Inspire som coachtræner, feedbacker, certificerings-ansvarlig og underviser. Som ledende mentor har jeg været coach for flere hundrede kursister både under og efter deres uddannelsesforløb.

Mange siger om mig, at jeg er en livsklog og professionel sparringspartner. Det er klart, at jeg med mine mange års erfaring besidder et højt fagligt niveau, det handler også om, at jeg nyder at dele ud af mine ”tossede coachingtricks og fede fiduser”.

Jeg tror på, at alle gennemlever perioder i livet med kriser som tab, sygdom, afhængighed, nederlag etc. Jeg mener, at mange lever en tilværelse i et hamsterhjul, der dræner deres energi og livslyst. Jeg er overbevist om, at mange mangler modet og troen på, at de kan skabe sig et liv i lykkehjulet med bevidste til- og fravalg.

Derfor tror (og ved) jeg, at alle mennesker har ressourcer og potentiale til at skabe positive forandringer for sig selv. Jeg er selv et bevis på det.

Jeg har en NLP-, HypnoseMaster-, Kinesiologi-, og en Kost og Ernæringsrådgiver-uddannelse bag mig. Og en massøruddannelse oven i købet. i 2009 tog jeg Mastercoachuddannelsen hosManning Inspire og i 2010 blev jeg konfliktcoach og Motivation Factor Facilitator. Jeg har i øvrigt boet og arbejdet en årrække i USA.